FACILITATORER

Alle vores facilitatorer er både passionerede og foretagsomme netværkere, men også erfarne undervisere og/eller møde- og netværksfacilitatorer med forskellige værktøjer og erfaringer i bagagen. Det eneste du kan være helt sikker på er, at du får en dedikeret facilitator i øjenhøjde, der også bringer sig selv i spil i netværksgruppen.

 MØD VORES FACILITATORER:

KØBENHAVN
ALLE FORLØB

Kirstine Fabricius

Udover at være en af de mest erfarne netværks-facilitatorer i Ladies First, er Kirstine også facilitator og underviser hos DeltagerDanmark og selvstændig med virksomheden StyrkDig, hvor hun bl.a. underviser i yoga.

"På netværksforløbene bliver der hurtigt skabt et fortroligt rum, hvor det er muligt at drøfte både drømme, udfordringer og bekymringer – og det er næsten magisk at være vidne til den store åbenhed, interesse og opbakning folk viser hinanden."

Kirstine er uddannet Idrætslærer med en overbygning i Kommunikation & Psykologi fra RUC, og så er hun yogalærer. Kirstine er både med sin faglighed og sin smittende passion en super facilitator, og hun glæder sig til at tage imod nye hold for femte gang gennem Ladies First.

"Det folk ofte får mest ud af til møder, er at snakke sammen i kaffepausen, så jeg sørger altid for, at der skal også er plads til fri snak, når jeg faciliterer. Det er guld værd at få lov at erfaringsudveksle."

AARHUS
FREELANCE + START-UP

Maria Leerbeck

Maria er partner i Ladies First, og så er hun stifter og medejer af en nystartet tech-virksomhed under navnet Forlaget Fortæl Aps.

Maria er oprindeligt uddannet i økonomi og psykologi fra CBS i København, og har bl.a. suppleret med både en konfliktmægler- og en erhvervsvejleder-uddannelse.

"Der sker noget magisk, når man samler en gruppe af kvinder, der alle vil hinanden det bedste. Når man går ind i en gruppe med fokus på hvad man kan give, så får alle en masse ting med derfra, som de ikke havde turdet håbe på."

I rollen som netværksfacilitator trækker hun på sin faglige erfaring som både vejleder og underviser - og så glæder hun sig til at komme tilbage til rollen som netværksfacilitator efter et års barsels-pause.

"Min facilitering bærer præg af at jeg er god til at stille spørgsmål og være nysgerrig, og så kan jeg ikke lade være med at engagere mig i de mennesker jeg møder."

AARHUS
ANSAT + SELVSTÆNDIG

Katja Meyer

Udover at være partner i Ladies First, har Katja også begge fødder solidt plantet i Aarhus' iværksætter-miljø. Hun er tidl. COO v. Culture Workspace og er en del af teamet bag #AARSOME, og så er det hendes tredje "sæson" af netværksforløb for Ladies First.

Katja har en bachelor i Arkitektur og Design samt en kandidat i Værdikæder og Innovationsledelse, hvilket gør hende til civilingeniør. Hun beskriver sig selv som en kreativ sjæl med et hoved for forretning.

"Jeg tror på at det er vigtigt at snakke om tingene og at det er vigtigt at mærke efter, men vi skal også handle på det."

I rollen som netværksfacilitator trækker hun på sin faglige erfaring som både vejleder, workshopfaciltator og power-netværker - og også forårets netværksforløb havde fornøjelsen af Katja som facilitator.

"Mit bedste karrieretip til kvinder er at lave rigtig dårlig kaffe - og så vil jeg hellere høre om tvivl, fejlvalg og refleksioner end cookie-cutter succeshistorier."